Udledning af drivhusgasser fra energiforbrug

 

Drivhusgasser

Ved afbrænding af fossile brændsler udledes drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan og lattergas til atmosfæren. Af den samlede udledning fra energiforbruget i Grønland kom 99,3 pct. af drivhusgasserne i 2015 fra CO2. Metan tegnede sig for 0,2 pct., mens lattergas bidrog med 0,5 pct. af de samlede udslip, jf. figur 2.1, hvor de samlede udledninger er gengivet i CO2-ækvivalenter. Ved omregning til CO2-ækvivalenter tages hensyn til, at stofferne har forskellig effekt i atmosfæren og dermed forskelligt opvarmningspotentiale.

 

Grønlands udledning af drivhusgasser varierer fra år til år som følge af stigninger eller fald i forbruget af olie til konvertering, transport og direkte opvarmning. Udledningen af drivhusgasser nåede i 2011 det højeste niveau nogensinde. Fraværet af olieefterforskningsboringer samt en øget produktion af vedvarende energi medførte til gengæld, at udledningen af drivhusgasser efterfølgende er faldet til det laveste niveau siden 1995.

 

Figur 2.1. Udledning af drivhusgasser fra energiforbrug

 

Kilde: Grønlands Statistik